Magic Circle

Folklore, old new forms, Kunsthal 44MØN, 2011.

Magic Circle

Folklore–Old New Forms, Kunsthallen 44MØN, 2001

Text in English will follow shortly.

En gruppeudstilling, der præsenterer en række unge samtidskunstneres gentolkninger af folklorens og folkekunstens medier som træsnit, patchwork, vævning, folkesang og naivistisk maleri. De opsøger folklorens æstetiske og symbolske kræfter, og spørger til de værdier der ligger bag.

Kunstnerliste: Jan S. Hansen, Alexander Tovborg, Jette Hye Jin Mortensen, Søren Assenholt ,Emil Westman Hertz, Mette Winckelmann, Jurvinart, Travis Meinolf, Cecilie Gravesen. Kurator: Solvej Helweg Ovesen, Kuratorassistent: Silja Leifsdottir.

Hvilken rolle spiller håndværket indenfor samtidskunsten i dag?
Hvordan fortolker unge kunstnere folkloristiske traditioner, og hvad betyder den stigende globale udveksling for de gamle traditioners nye former?
Udstillingen prikker til vores forhold til traditionsbundne objekter – i en tid hvor de fleste sidder bag computerskærme det meste af dagen; hvor antropologer kigger på magtstrukturer og de historiske objekter ligger i kælderen? I en tid hvor vi muligvis savner det håndgribelige?
Folklore–Old New Forms trækker på skandinavisk patchwork og vævning, Aboriginal maleri, træsnits-traditioner fra Congo, surrealistisk maleri fra Sydamerika og neo-primitivistisk maleri bl.a. associeret med den Russiske Avantgarde. Folkelige værdier føres op til nutiden med alle de spørgsmål der følger med – er folklore i dag et symbol på internationalt håndværksfællesskab mere end nationale traditioner og ikoner? Er der en slags hjemve forbundet med kunstens materiale eller et nyt manifest for folkelighed forstået i et globalt perspektiv?
Væveworkshop: I udstillingen trævles de folkloristiske værdier og medier op, splittes fra deres oprindelsessted, undersøges af fremmede (kunstnere og publikum) og væves sammen igen. Folklore – Old New Forms kalder nutidens folkelige historier frem i materialet og iblandt publikum. Som den amerikanske kunstner Travis Meinolf siger, “Start the Weaving Revolution”, anno 2011! Meinolf gennemfører to af hans velrenommerede væve workshops til åbnings- og finisage weekenden.

Baggrund
Udtrykket folklore kommer fra det engelske “folk”, som betyder folk, og “-lore” fra tysk, Überlieferung, hvilket betyder “tradition” og omfatter i snæver forstand, de mundtlige traditioner et folk har. I bred forstand, betyder folklore alle populære og folkelige overleveringer – materielle som immaterielle – og findes iblandt samtlige kulturer verden over. Folklore kommer fra arbejder- og underklassen, men i sin popularitet er folkloren blevet allemandseje i de fleste lande. Genstande eller fortællinger indeholder typisk ikke bibelske eller antikke figurer, men disse integreres dog til tider i muteret form. Folklore – såvel håndforarbejdet materiale som myter – er traditionelt set som æstetiske repræsentationer af det national folkelige, som transporterer betydninger og identitet kulturer imellem takket være århundredelange traditioner.

En indre folklore
af Nynne Just Chrisoffersen, Antropolog og designer

Ordet folklore vækker i os en nostalgi af det ukendte, et minde om det aldrig-oplevede, og en dyb længsel efter en forestil-ling om essensens oprindelse. Ordet kan også give ideer om begreber der er mere håndgribelige og håndterbare, såsom håndværk, tilhørsforhold, tradition og eksotisme. Traditionelt er kunsthåndværket blevet tiltrukket af den overflade af
ukendthed, som folklore besidder i så rigt mål. Kunstnere og opdagelsesrejsende fra de vestlige himmelstrøg stiliserede det symbolske og det overfladiske, da de først bragte visuelle beviser for eksistens af den nye verden. Folklore, symbolet på en verden udenfor din og min, blev et yndet objekt for vestlig fantasi.

Folklore var således, i sin oprindelige form, en konkret og ydre fremstilling af det ukendte og det oprindelige, der mentes at kunne give en visuel forståelse af menneskets oprindelse. Efterhånden som alle pletter af uberørt kultur en for en blev udforsket og placeret på et landkort, vendte kunstnere, an-sporet af psykoanalytisk metode, sig mod de uberørte, endnu ikke kortlagte terræner i menneskets indre.

Modernisterne var de første til at overføre folklorens søgen efter det fremmede, oprindelige og essentielle på deres egen virkelighed. I stedet for at stilisere en folklore af det fremmede, begyndte kunstnere at betragte deres eget indre vildnis. Den menneskelige naturs folklore blev målet for det moderne menneskes søgen.

Materiale, essens, stoflighed og genkendelse er væsentlige begreber for folklore i samtidskunsten i dag. At differentiere mellem hvordan objekter er lavet er relevant, fordi et objekts betydning er så tæt knyttet til dets skabelsesproces. Håndværk og naturlige materialer, symboler for naturen og begreber som tid og rum er den moderne folklores fortællesprog. Og således er fortællingen om menneskets indre en fortælling om det sanselige, det håndgribelige, det håndlavede, det oplevede og det autentiske.

This entry was posted in projects, projects 2010/11. Bookmark the permalink.

Comments are closed.